Her finder du Harzens bedste singletracks, spor & ruter

Mountainbikeruter til begyndere og let øvede
Hvis du ikke har lyst til at køre de sværeste spor, eller hvis du er ny i mountainbikesporten, så er de officielle mountainbikeruter i Harzen velegnede som turmuligheder.
Du finder mere end 2.200 kilometer rute- og turmuligheder i kortsættet, Der Harz für Mountainbiker.
Læs mere længere nede på siden.

OBS!
Ved bestilling af kortene tager vi 100kr i fragt -og håndteringsomkostninger.

Vil du køre på Harzens officielle MTB-ruter?

I Harzen finder du et 2.200 kilometer langt netværk af mountainbikeruter, fordelt over 74 officielle ture og ruter. Ruterne er velegnede til begyndere og letøvede mountainbikere, samt til øvede mountainbikere, som ikke nødvendigvis ønsker at køre de mest teknisk svære spor.

Du får en detaljeret beskrivelse af alle ruterne i kortsættet; Der Harz für Mountainbiker.

Hver enkelt rute har sin helt egen beskrivelse, med blandt andet kilometer, højdemeter, rutelængde, udsigtspunkter, spisesteder, turbeskrivelser og meget mere.

Kortsættet er uundværligt til dig, som vil lave turplanlægning hjemmefra.

LÆS MERE OM MTB-KORTSÆT

Information om MTB-spor og ruter i Harzen
I Danmark er vi “forkælet” med en masse dygtige og ihærdige sporbyggere, som bygger MTB-spor i danske skove landet over. Disse spor er oftest rigtig godt afmærket og selvfølgelig bygget målrettet til mountainbikere.

Sådan er det ikke helt i Harzen…
I Harzen er der ikke tradition for at bygge spor i skovene, så der kører du på naturens præmisser. Det betyder blandt andet, at møder du noget som eksempelvis ligner en rockgarden, så er det et naturskabt fænomen, hvor stenene nu engang ligger som; “Vorherre har bestemt det”…

Trails i Harzen
De fedeste singletracks er ofte smalle vandrespor, som er sjove, udfordrende og med dejligt flow. Det er helt almindeligt at finde sektioner med lækkert singletrack, som snor sig både op og ned ad Harzens bjerge, og gerne over flere kilometer – fedt – fedt – fedt…

Desværre er alle disse mange kilometer sektioner med singletrack ikke kortlagt, så det kan være svært at finde dem, hvis du ikke kender området, eller vælger at køre uden guide.

Er du til at køre mest muligt singletrack anbefaler vi at booke en guide.

Officielle MTB-ruter
Harzens officielle MTB-ruter er afmærkede med små pictogrammer langs ruterne, som du kan følge det meste af vejen rundt.
Du bør være opmærksom på at afmærkningen ikke altid er lige så god, som vi er vant til hjemmefra fra de danske sporbyggere.

De officielle MTB-ruter har, blandt øvede mountainbikere, et ry for at være lidt til den kedelige side da en del af ruterne følger meget skovvej, krydret med singletrack sektioner undervejs.

Ruterne har dog ofte masser af højdemeter og skønne udsigter mm. så de passer perfekt til begyndere og letøvede mountainbikere, eller til dem, som ikke er til de mest svære eller krævende spor.

De officielle ruter er opdelt i tre kategorier, så du kan finde den rute som passer dig bedst.

MTB hilsner fra Martin og Penille

Mail: martin@mtbiharzen.dk
Phone: +45 30251542